Lidt om min hverdag og mine synspunkter
RSS-ikon Hjem-ikon
  • Biobrændsel

    Udgivet den 11. maj 2010 admin Ingen kommentarer

    Hvad er biobrændsel?

    De mest almindelige former for biobrændsel er bio-ethanol og bio-diesel. Et biobrændsel dannes af solens energi, vand og CO2 ved hjælp af en fotosyntese. I Danmark bruger man ofte halm, flis, træ og planteolie som biobrændsel. For 60 % af verdens befolkning er biobrændsel en vigtig energikilde i hverdagen.

    Biobrændsel eller biobrændstof er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale der har “levet for nylig” — det sidste krav skelner biobrændsler som en vedvarende energiform fra fossilt brændsel, der stammer fra mange millioner år gammelt biologisk materiale.

    Biobrændsel kan for eksempel være flis, energipil, biodiesel, bioolie eller bioethanol.

    Hvor kommer biobrændsel fra?

    For 60 % af verdens befolkning er biobrændsel en vigtig energikilde i deres hverdag. I fremtiden er det beregnet at omtrent 25 % af verdens energibehov skal kunne dækkes af biobrændsel.

    I USA dyrker man majs og sojabønner udelukkende til det formål at de skal bruges som biobrændsel, mens man i Europa primært bruger rapsolie og olie hør frø. Men også ting som affald fra industri og landbrug kan anvendes som biobrændsel, f.eks. affaldstræ, halm, gødning, spildevand, affald og madrester.

    De fleste former for biobrændsel afbrændes for at få den kemiske energi som er oplagret deri ud af dem. En af de største fordele ved biobrændsel er samtidig at det er næsten ufarligt at oplagre denne kemiske energi i ubegrænset lang tid.

    Teoretisk set er biobrændsler CO2-neutrale, fordi når man brænder biobrændsel er den kuldioxid der bliver frigivet oprindeligt blevet trukket fra atmosfæren af levende planter.

    Tørv regnes undertiden som et biobrændsel fordi det består af biologisk materiale, men det opfylder ikke betingelserne for en vedvarende energikilde, og bidrager netto til atmosfærens indhold af CO2.

    Hvor vigtigt er biobrændsel?

    Biobrændsel kan både bruges centralt på kraftværker men også ude i de enkelte husstande. I år 2005 dækkede biobrændsel og bioenergi omkring 15 % af verdens brug af energi. Størstedelen af dette procenttal kommer dog fra udviklingslande hvor det bruges oftest til direkte opvarmning i stedet for udvinding og produktion af elektricitet

    Blandt de industrialiserede lande er brugen af biobrændsler mest udbredt i Sverige og Finland, hvor henholdsvis 17 og 19 procent af energibehovet dækkes af biobrændsel.

    I Brasilien har man siden 1980′erne opbygget en omfattende infrastruktur, til at fremstille ethanol ud fra sukkerrør til brug som brændstof i biler, og dette har medvirket til at Brasilien i dag er selvforsynende med energi.

    Der forskes aktivt i at finde nye måder at udvinde biobrændsler med højt energiindhold ud af billige organiske materialer, til erstatning for fossilt olie og naturgas for derved at genbruge vores materialer frem for at ødelægge nyt eller skabe for blot at ødelægge.

    Skriv et svar