Lidt om min hverdag og mine synspunkter
RSS-ikon Hjem-ikon
  • Køreskole

    Udgivet den 11. maj 2010 admin Ingen kommentarer

    Hvilken køreskole skal man vælge?

    Når man står som udenforstående og kigger ind på køreskolens verden kan man utroligt nemt blive forvirret, der er et væld af muligheder for hvilken skole man skal vælge. De fleste vælger at tage en køreskole som ligger tæt på deres bopæl mens andre af økonomiske årsager vælger en køreskole som ligger længere fra hvor de bor end normalt.

    Mange ting spiller ind såsom pris, beliggenhed og selvfølgelig om de er en del af Dansk køreskole union som sørger for at køreskolen følger de givne retningslinjer for undervisningen til den pågældende kategori.

    Hvor lang tid skal man gå på køreskolen?

    Et normalt forløb tager 2-4 måneder alt afhængig af hvor meget tid man har lyst til at investere ad gangen og kommer også an på om man består sin køreprøve eller ej. Hvis man eksempelvis dumper til sin prøve og man vælger at vente med at fortsætte sit kørekort skal man tage den indenfor et år, hvis der går længere skal man tage teoritimerne om da de kun er gyldige i et år.

    Er man i Forsvaret og vælger at tage sit kørekort på en køreskole derinde kan det tages på 2-4 uger i stedet for de måneder det normalt tager, simpelthen fordi man bruger hele dage på undervisningen frem for et par timer om ugen og derved tager de mange timer intensivt på en gang i stedet for løst over længere tid.

    Hvordan foregår teoriprøven på køreskolen?

    Teoriprøven er i dag en skriftlig prøve, hvor man sidder sammen med andre elever og får vist 25 forskellige billeder på en storskærm. Til hvert billede får man nogle oplysninger oplæst fra et lydbånd omkring den situation billedet beskriver eleven skal så vælge mellem 2-4 svarmuligheder og krydse i den rigtige rubrik.

    I en teoriprøve på en køreskole må man maksimalt have fejl på af de 25 billeder for at bestå. Egentligt burde alle 25 spørgsmål naturligvis være besvaret fejlfri, men dette giver en mulighed for at bestå hvis man f.eks. misforstår spørgsmålet eller bliver forstyrret da man ikke er alene i lokalet.

    Hvad med den praktiske prøve på køreskolen?

    Den praktiske prøve, dvs. køreprøven tager normalt 30-45 minutter og en køreprøvesagkyndig, normalt en politibetjent, tager kørelærerens plads og følger så elevens færdigheder mens han navigerer bilen sikkert gennem trafikken.

    Formålet med prøven er at den kyndige skal bedømme om aspiranten har de kundskaber og færdigheder der er krævet for at bestå uddannelsen og som er en betingelse for at få udstedt sit kørekort. Prøven indledes men en kontrol af elevens identitet og bilens udstyr.

    Køreprøven foregår ikke på køreskolen men kan være en prøve i bykørsel eller landevejskørsel endda en kombination af begge. Dette vides dog ikke før prøven er afviklet.

    Skal jeg have et minimum antal køretimer på køreskolen?

    Det skal man ja, men det afhænger af hvilket kørekort man vælger at tage, f.eks. kræver det for et kørekort af typen b som bruges til almindelig personbil et minimum af 26 lektioner i teorilokale, og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning. fordelt på 4 lektioner på lukket øvelsesplads, 13 lektioner i manøvrer på vej og 5 lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg.

    Skriv et svar