-
Motorcykelkørekort
Udgivet den 11. maj 2010 Ingen kommentarerMange mennesker vælger at tage deres motorcykelkørekort samtidig med at de tager kørekort til bil. Det er egentligt logisk nok da det på den måde bliver en smule billigere og man kan tage teoriprøven til bil samtidig med at man tager teoriprøven til sit motorcykelkørekort.
Der er dog særlige regler for motorcykelkørekort hvis man endnu ikke er fyldt 21 år når man tager det.
Særlige regler for motorcykelkørekort hvis man er under 21 år
For at kunne få et motorcykelkørekort til en lille motorcykel skal du være fyldt 18 år.
Ved en lille motorcykel forstås en motorcykel på omkring 34HK eller mindre, det vil sige at motorens effekt højst må være 0.16KW per Kilo motorcyklen vejer.
Når man har haft kørekort til sin lille motorcykel i 2 år eller mere opnår man retten til at køre stor motorcykel. Hvis man har fået kørekort til en lille motorcykel som 20-årig kan man efter man er fyldt 21 år tage en ekstra køreprøve hvis man består den prøve er det tilladt at køre stor motorcykel selvom man endnu ikke har haft kørekortet i 2 år.
Typer af motorcykelkørekort.
Hvis man er over 21 år når man tager sit motorcykelkørekort, gælder motorcykelkørekortet til stor motorcykel med det samme.
Vil man køre knallert 45 skal man først have taget et motorcykelkørekort da en knallert 45 betragtes som en lille motorcykel.
Er man den lykkelige ejer af en Olsen Banden motorcykel, en af dem med sidevogn får man speciel undervisning i både hvordan man kører alene og hvordan man kører med sidevogn. Derfor kan en motorcykel med sidevogn køres når man har fået motorcykelkørekort til stor motorcykel.
Selve motorcykelkørekortet
Der er flere muligheder hvorpå man kan tage motorcykelkørekortet, man kan f.eks. vælge at tage et lynkursus på et par uger hvor man får intensiv undervisning over en kort periode.
Eller man kan vælge at tage det mere afslappet over en længere periode af tid dette afhænger selvfølgelig hvor meget man som individ har lyst til at investere af tid i det og hvor meget overskud man har til den pågældende ting.
Nogle køreskoler som udsteder motorcykelkørekort giver også eleverne mulighed for at komme ind og høre nærmere om det og se undervisningsmetoderne før de begiver sig i kast med det.
Skriv et svar

